Søg
Gibsons Iphone app til guitarspilleren
Postet i: Sangskrivning af anders 30/01/2011 | Ingen kommentarer
For noget tid skrev jeg om en clinic jeg var til med Christian Alvad og hvordan han fortalte om bl.a. forskellige former for tunings.
Selv om jeg var meget inspireret af hans ideer, synes jeg stadig det var lidt svært at komme videre med.
Ved et tilfælde fandt jeg en application fra Gibson til min IPhone4, der har ti forskellige tunings, herunder dem Alvad nævnte, metronom, opslagsværk til akkorder, m.v.
Jeg er normalt ikke interesseret i at lave reklame, men for den generelle guitarist, der er på jagt efter inspiration – og er så heldig at have IPhone, så gå efter “L&M Guitar” fra Gibson. Den ligner det indsatte billede, dog med sort baggrund.
Musikverdenen åbner sig i selskab med Christian Alvad
Postet i: Sangskrivning, Uncategorized af anders 07/10/2010 | Ingen kommentarer
For første jeg var jeg til Svendborg Vintage Guitar Messe i september 2010.
Det var en oplevelse at gå rundt og kigge på alle de fantastiske instrumenter, og det kunne blive en fantastisk dyr oplevelse, hvis man ikke holdt sig langt væk fra Dankortet.
Clinic med Christian Alvad
For nogle år siden hørte jeg Christian Alvad sidde og spille guitar i baglokalet i guitarforretningen Akustikken i Århus. Det var en oplevelse.
Jeg har ikke deltaget i en clinic før. Clinic er i realiteten bare et blæret ord, der egentligt dækker over, at afholderen af en clinic stiller sig op og fortæller hvad de laver og giver nogle gode ideer videre.
Og det gjorde Christian Alvad på en virkelig inspirerende, humoristisk og beskeden facon.
Tunings
Selv om jeg har spillet guitar nogle år, var det en øjenåbner at høre om modale tunings, drop d, three finger picking – og meget mere.
Han fik serveret ideerne på en måde, så jeg i hvert fald fik stor lyst til at komme hjem og prøve de nye ideer af.
De forskellige måder at stemme guitaren på kan ikke undgå at inspirere¨, når der skal skrives nye sange.
Hvis du får chancen for at overvære en clinic med Alvad, kan det bestemt anbefales. Se også Christian Alvads hjemmeside, hvor han fortæller mere.
Det grynede billede er fra Svendborg – taget med mobiltelefon. Det er en Mark Knopfler signatur guitar, der er under behandling.

